Ísland fejrer i 2018 100-året for Forbundsloven, der 1. december 1918 markerede Íslands selvstændighed.  I denne anledning er oprettet en officiel hjemmeside på dansk: 

100-året for Islands selvstændighed og suverænitet — folkets højtid!

fullveldipng


Jakobína fra Snæfellsnes

Mellem deltagerne i årets fest program er også etnolog og kunsthistoriker Ena Hvidberg, som fremlægger sin forskning om relationerne mellem den islandske og danske overklasse, med udgangspunkt i flere års etnologisk forskning, der er blevet til bogen ”Jakobína fra Snæfellsnes. En nordisk kvindesaga”. Bogen udgives 20. april og præsenteres på Gentofte Hovedbibliotek 21. april, kl. 13.30 og i Nordens Hus i Reykjavik 5. maj kl. 14. Medlemmer af Dansk-Islandsk Samfund er velkomne.

Bogen er en stor slægtsroman om 5 generationers dansk-islandske kvinder fra den islandske embedsmands- og købmandsoverklasse mellem 1800 og 2000. I bogen er det kvinderne, der er i fokus, fordi deres liv har været usynlig og ubeskrevet i den generelle historie/kulturhistorie. Forskningen udgår fra roden af det kulturhistoriske grundmateriale, folketællinger, kirkebøger, Islendingabok, skifter, breve og andre dokumenter, og påpeger, at kvinderne har været det kit, der fik den store slægt til at holde sammen.

Bogen består af to dele, dels ”Spejlingerne”, der er små short stories, hvor læseren føres direkte ind i et vendepunkt i den enkelte kvindes liv. Denne del af bogen er fiktion, der dog hviler på viden fra det arkivalske materiale. Anden del ”Livshistorierne” er en kulturhistorisk beskrivelse af kvindernes og slægtens liv, hvor læseren kan følge med i, hvilke oplysninger, der findes i kilderne.

På denne måde gøres slægtshistorien levende og indfølende, samtidig med at forfatteren fremlægger sine kilder. En sådan klar opdeling mellem fiktion og fakta er en ny måde at skrive en kulturhistorisk roman på.

Forfatteren kan konkludere, at for denne overklasse, der holdt til på halvøen Snæfellsnæs nordvest for Reykjavik, var danskerne ikke ”koloniherrer” og islændingene ikke ”de undertrykte”, som den nationalromantiske historie plejer at fremlægge. For denne vidtforgrenede slægt var danskere jo familie, og mht. livsstil var ligheden større mellem dansk og islandsk embedsmands- og købmandsoverklasse end mellem den islandske overklasse og almue. At arbejde med forskning på familie- og slægtsplan kan derfor give et nyt perspektiv på relationen mellem Danmark og Island.